Danmark

Efter en solrig påske er vi kommet igang igen i Danmark. Kommet igang igen er måske så meget sagt, når man tænker på den verserende Corona-pandemi, som har lammet hele verden. Men så alligevel. For Danmark ER så småt ved at åbne op igen. Først var det skolerne, dagplejerne, vuggestue og børnehaverne, der blev åbnet op, hvilket betød, at de allermindste klassetrin i skolerne samt de børn, som går i dagpleje, vuggestue og børnehave kan begynde at komme ud i samfundet igen. Nu følger de liberale erhverv og domstolene, og det lader også til, at det private erhvervsliv flere steder er begyndt at åbne stille og roligt op. Den gradvise åbning betyder naturligvis ikke, at man skal gå ud og gøre, som man gjorde før Corona-krisen. Man skal ikke stoppe med at holde afstand, man skal ikke slække på håndhygiejnen. Alt det vi gør nu, er stadig afgørende for, at vi lykkedes med at komme gennem denne krise.