Den mørkeste tid er over os netop nu, men lige så stille og roligt begynder det at vende, og vi kan se frem imod forår og sommer, glædens og lysets årstid som er en favorit for de fleste af os. Her på de nordlige breddegrader er vinteren hård at komme igennem, på grund af mørket og kulden der er dominerende. Det er ligesom at vi sådan lidt går i en form for hi, og trækker os lidt mere ind i os selv og bygger rede. Naturen er totalt i dvale på denne årstid, og den fremstår tom og meget bar, og det påvirker os mennesker, så vi får også lyst til at geare ned og tage den med ro. Det er også tiltrængt i en verden, hvor der bare er fart på, så er det sundt lige at komme ned i tempo, og mærke sig selv og ens omgivelser på en anden måde. Det giver ny energi og benzin i blodet til igen at give den gas, når den lyse tid igen viser sig, og det gør den jo heldigvis rigtig meget snart!.