Foråret er kommet til Danmark, og påsken står for døren. De fleste er allerede gået på påskeferie, og alene det plejer at betyde ekstra aktivitet på gader og stræder. Men sådan er det bare ikke i år. Ikke i Danmark eller noget andet sted i verden. Corona-krisen, en krise ingen havde forudset omfanget af for bare et par måneder siden, raser, og et globalt lockdown tvinger os til at agerer anderledes. Ikke bare som individer men også som fællesskab. I år er der ingen store, eller små, påskefrokoster. Bevares, jeg skal naturligvis ikke kunne sige, at der ikke findes mennesker, som har tænkt sig at samles i påsken, men de fleste vælger nok at skippe årets påskefrokost og være sammen på afstand i stedet. For det hjælper. Det hjælper at vi holder afstand. Det hjælper, at vi ikke stimler sammen og forsøger at slække på kravene, og derfor er det også ekstra vigtigt, at vi holder fast, selvom vi kan se fremgang.